Stiftskonvent for præster 2026: GREAT EXPECTATIONS! Præsten mellem autoritet og relevans
Folkekirken mødes i disse år af store forventninger til præstens autenticitet, relevans og synlighed – men hvor ligger præstens egentlige autoritet?
Stiftskonvent 2026 sætter fokus på spændingen mellem embede, person og forkyndelse og undersøger, hvad det vil sige at være en god præst i dag.
Med inspiration fra både kirkelige og andre faglige stemmer vil vi starte en nødvendig samtale om kald, kerneopgaver og præsterollens fremtid.
TILMELDING:
Udgiften til stiftskonventet dækkes fuldt af Helsingør Stift, men på grund af værelsesfordeling og forplejning er tilmelding nødvendig og bindende.
Tilmelding foregår digitalt via dette link (brug Microsoft Edge):
https://forms.office.com/e/iPmrnYKcFL?origin=lprLink
Emeriti bedes tilmelde sig via mail direkte til Thomas Gylnæs Nielsen (tgn@km.dk).
I forbindelse med den elektroniske tilmelding bedes man samtidig sende en mail til provsten vedr. deltagelse i kurset. Vi bekræfter modtagelsen af tilmeldinger efter tilmeldingsfristen, men vær opmærksom på selv at notere de afgivne oplysninger, da de ikke vil fremgå af kvitteringen.
Tilmeldingsfrist: mandag den 1. juni