Fortsæt til hovedindholdet

Det gode samvirke

Materialer og inspiration til styrkelse af et godt samarbejde.

Foto: Sille Arendt

Et godt samvirke mellem præster og folkevalgte i menighedsrådet er forudsætning for den lokale kirkes liv og det er med til at fremme arbejdsglæden og -indsatsen for både præster, folkevalgte og ansatte i kirken. 

Et godt samarbejde og samvirke kræver samtale og gensidig respekt for hinandens bidrag. Det gode samvirke etablerer man ikke én gang for alle, det kræver en løbende samtale. 

Dialogmateriale: Det gode samvirke 

Der findes flere gode materialer, der understøtter et stærkt samvirke. I Helsingør Stift har vi lavet dialogmaterialet 'Det gode samvirke', der bruges i menighedsrådene.
 

Materialet skaber refleksion over faldgruber og muligheder ved brug er fiktive, men virkelighedsnære cases. 

 

Materialet udkom første gang i 2022 og er siden blevet revideret løbende.

Her kan du downloade den nyeste version af: Det gode samvirke (3. udgave, 2026).

For nuværende findes den nyeste version, der tager højde for ændring af menighedsrådsloven udelukkende som PDF.

 

Stiftet har desuden udarbejdet en lille folder "Tag godt imod den nye præst", om at tage godt imod, som sendes fra provst til menighedsråd, før en ny præst begynder.

Download folderen her: "Tag godt imod den nye præst" 

 

Landsforeningen af Menighedsråd har lavet et dialogværktøj til samtaler mellem medarbejdere og ledelse, som kan hentes her.

Det gode samvirke handler om samarbejdet mellem præster og folkevalgte i menighedsrådet. Præsten er medlem af menighedsrådet, og i menighedsrådet samarbejder præst(er) og folkevalgte menighedsrådsmedlemmer om at skabe gode rammer for sognet kirkeligt og administrativt.

I samvirketanken ligger, at præster og folkevalgte har et ligeværdigt samarbejde og virker sammen for at sikre gode vilkår for forkyndelsen og at prioritere ressourcerne bedst muligt. 

Læs også: Nyt dialogværktøj skal styrke arbejdsmiljøet i sognene